Om mig
Jeg hedder Christian Simmelsgaard og er indehaver af CS Metal.
Jeg er uddannet håndformer ved Århus Metalstøberi og blev udlært i 1994.
Jeg har arbejdet som håndformer på: Randers Jernstøberi, Sabro Jernstøberi og sidst har jeg været støbemester ved Chas. Hansen, gørtler & metalstøberi.
I mit metalstøberi/bronzestøberi har jeg mulighed for at anvende forskellige støbe- og opformningsteknikker. Den mest almindelige metode er at forme op i sand.
Fordelen ved den er, at du bevarer modellen og kan bruge den til flere afstøbninger. Til det bruger jeg oliebundet sand. Jeg har bl.a. lært den gamle figurformer teknik, som består i at forme med kilestykker.
I mit arbejde anvender jeg også cire perdue (tabt voks) metoden til forskellige støberiopgaver, til det har jeg mulighed for at anvende 3 forskellige slags støbeforme, slyngstøbning, vakuumstøbning og ceramic shell casting. Har du en figur i voks, gips, ler eller et helt andet matriale som du ønsker at få lavet en afstøbning af, kan jeg også lave silikoneforme eller scanne og printe den i voks. Du er også meget velkommen til at sende en STL-fil som jeg kan opsætte mit print efter.
Min støbekapasitet er max 30 kg pr. skulptur inkl. indløbssystem.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig