AFTRYK I SALTDEJ 2018-03-18T11:26:49+00:00

AFTRYK I SALTDEJ

Opskrift – Sådan laver du et aftryk i saltdej

Opskrift til en portion på hånd og fod eller 1 platte:

1,5 kop fint salt
4 kopper hvedemel
ca. 1,5 kop lunkent vand

Saltet skal opløses i vandet før melet tilsættes. Bemærk! Brug ikke groft salt, da det giver et ujævnt aftryk.

For en blødere dej tilsættes mere salt.

Dejen æltes i ca. 10 min. til den er blød og jævn. Dejen dejes i 2 (ikke ved en platte, hvor hånd og fod skal være på samme stykke) og rulles glat ud med en kagerulle til en højde på ca. 3 cm. og skal være en del større end hånden/foden.

Aftrykket må ikke være dybere end fingrene er tykke.

Bemærk! Det færdige bronzeaftryk bliver ikke bedre end det aftryk du selv laver. Dvs. er aftrykket groft og ujævnt bliver afstøbningen det også.

Aftrykket bages i en forvarmet ovn på 150° (uden varmluft) i 15 min. på bagepapir.
Dejen bliver lidt gummiagtig efter de 15 min.

Efter aftrykket er kølet ned, lægges det i en kasse til afsendelse. Husk at pakke det godt ind for at undgå skader med posten.

Husk at vedlægge en seddel/udskrift af bestillingsformularen

 

Åbningstider

CS Metal har åben efter aftale. Ring og få en aftale på tlf. 86 40 69 62

Ingen kommunikation via sms, tak.